Protaras, også kendt som Fig Tree Bay, er et roligt og behageligt feriested på Cyperns østkyst. Her findes nogle af Cyperns fineste strande med blødt, fint sand og krystalklart vand. Lange sandstrande, fredelige omgivelser og gode restauranter gør Protaras til en favorit blandt børnefamilier og par på jagt efter en fredelig ferie. For dem, der vil have lidt mere fart over feltet, ligger den livlige ferieby Ayia Napa kun 12 km derfra.
Strande
Hele kystlinjen består af flere dejlige, lavvandede strande og bugter. Den mest populære strand, Protaras Beach, er blevet tildelt det blå flag for sit krystalklare og rene vand. Stranden er centralt beliggende og giver mulighed for at prøve forskellige vandsportsmuligheder. Men ifølge mange er den bedste strand Fig Tree Bay. Stranden er lavvandet og ligger i en beskyttet bugt, så bølgerne er sjældent særlig høje, hvilket gør den ideel til børnefamilier. Benyt lejligheden til at snorkle i det krystalklare vand eller svømme ud til den lille ø, der ligger inden for svømmeafstand fra stranden. Vær opmærksom på, at der på nogle strande er skarpe klipper og sten, og at der kan være søpindsvin.
Shopping
Protaras har mange butikker, der sælger sko, tøj og smykker. Hvis du ønsker et større udvalg, anbefaler vi en tur til Nicosia eller Larnaca, hvor du finder hyggelige shoppinggader og større indkøbscentre. Vær opmærksom på, at nogle butikker er lukket midt på dagen, når det er som varmest.
Restauranter og underholdning
Protaras har et bredt udvalg af restauranter, barer og caféer. Langs hovedgaden er der mange restauranter, der serverer både cypriotiske og internationale retter. Prøv den cypriotiske meze eller spis på en fiskerestaurant under stjernerne. Gå ikke glip af Magic Dancing Waters, hvor du kan se et show med vand, der danser til musik, mens du spiser en god middag eller nyder en kold drink. I Protaras kan du også besøge Ocean Aquarium Park, som er et akvarium med mere end 1000 forskellige arter.
Fakta om Protaras/Fig Tree Bay
Flyvetid: Det tager ca. 3 timer og 30 minutter at flyve til Cypern fra Kastrup.
Transport: Fra lufthavnen i Larnaca kan du forvente lidt over en times transfer - men også mere, hvis trafikken er tæt.
Pas og visum: Danske statsborgere skal ikke have visum til Cypern. For yderligere oplysninger kan du kontakte Cyperns ambassade.
Tidsforskel: Dansk tid + 1 time.
Telefon: Ring +357 for at ringe til et telefonnummer i Cypern, for at ringe til Danmark skal du ringe +45 før nummeret.
Vaccinationer: De sædvanlige vaccinationer for turistrejser til Middelhavet, ingen særlige vaccinationskrav. Hvis du har spørgsmål, skal du tale med din læge.
Befolkning: Ca. 1.000 faste indbyggere. Mange tusinde flere om sommeren.
Restaurantpriser: Den gennemsnitlige pris for en 2-retters middag er ca. 150 DKK pr. person. En øl koster ca. 30 DKK.
Butikspriser: 1 liter vand ca. 5 DKK, et frisk hvidt brød ca. 12 DKK, en pose chips 200 gram ca. 8 DKK.
Strande: Hele kystlinjen i Protaras/Fig Tree Bay består af flere dejlige, lavvandede strande og bugter. De mest berømte og populære er Protaras Beach og Fig Tree Bay.
Aftenaktiviteter: Hovedgaden i Protaras byder på et bredt udvalg af gode restauranter, hyggelige taverner og barer. Der er også et par natklubber, men hvis du vil feste til ud på de tidlige timer, ligger Ayia Napa 12 km derfra.
Aktiviteter: strandaktiviteter, vandsport, dykning, snorkling og vandreture.
Penge: Kreditkort fungerer godt næsten overalt. Der er pengeautomater og banker til rådighed, men du skal have nogle kontanter i lommen til busbilletter, taxaer og små indkøb. Valutaen i den sydlige del af Cypern er euro.
Godt at vide: På Cypern skal du bruge en adapter til stikkontakterne.
Helligdage 2024
Nytårsdag: 1. januar
Hellig Tre Konger: 6. januar
Nationaldag: 25. marts
Langfredag: 3. maj
Påske: 5.-6. maj
Arbejdernes internationale kampdag: 1. maj
Pinse: 23. juni
Jomfru Marias Himmelfart: 15. august
Ochi dag (Nej dag): 28. oktober
Jul: 25. December – 26. december
Vejret
Jan |
Feb |
Mar |
Apr |
Maj |
Jun |
14°c |
15°c |
16°c |
18°c |
21°c |
24°c |
Jul |
Aug |
Sep |
Okt |
Nov |
Dec |
27°c |
28°c |
26°c |
22°c |
18°c |
15°c |