De bedste strande i Antalya - Mixx Travel
  • Min Rejse
  • En dygtig medarbejder ringer til dig 📞
    Navn
    Tlf:
    E-mail
    Dato
    Hvornår vil du ringes op?
    Ring mig op!
  • 89886882

 

Hvor ligger de bedste strande i Antalya?


Antalya er "hovedstaden" på den tyrkiske Middelhavskyst, og byder på glimrende shopping, masser af forlystelser, lækre hoteller og et gigantisk udvalg af restauranter, barer og caféer. Men er der egentlig nogle gode strande her? Lækre sandstrande med god plads, moderne faciliteter og hyggelige omgivelser - og er her nogle gode, lavvandede, børnevenlige strande? I Antalya er der to hovedstrande - Konyaalti og Lara, men også en hel del flere strande at vælge mellem. Nogle kræver, at du har adgang til en bil, andre kan nås med offentlig transport.  På de fleste strande i Antalyaområdet kan du vælge mellem den offentlige del af stranden uden de store faciliteter, eller den del af stranden som tilhører en restaurant, en bar eller et hotel. På de sidstnævnte koster det penge at benytte sig af liggestole og parasoller - eller så er det gratis hvis du spiser eller drikker noget. Find hotellet i Antalya her


Konyaaltistranden er nem at komme til fra Antalya centrum


Denne kyststrækning vest for Antalya centrum kan nemt nås med lokalbus. Stranden er stenet og ikke så børnevenlig, og bølgerne forholdsvis store. På denne strand finder du et godt udvalg af faciliteter og aktiviteter som kabiner og brusebade, og i baggrunden rejser sig de imponerende Taurusbjerge. Stranden er 8 kilometer lang og 50-75 bred. En del af Konyaaltistranden hedder Beach Park (nogle kalder den for Strand Park) - og her er vandrutschebaner og andre aktiviteter for børn. 


Larastranden ligger øst for centrum og er mere børnevenlig


Larastranden er hele 12 km lang og består af flere områder med aktiviteter, restauranter og barer. Larastranden byder på sand og mere børnevenlige forhold. og den største del af stranden er gratis at besøge - kun få områder tilhører forskellige hoteller eller natklubber. Stranden er ren og velplejet, og vandkvaliteten er god. En del af Lara er stranden Örnekköy, med en afslappet atmosfære og meget familievenlig. Her er vores Antalya rejseguide

Bystranden i Antalya  - Mermerli


Mermerli er vel egentlig ikke en strand en dog en mulighed for at bade direkte i Antalyas bymidte - faktisk i den del af centrum som hedder Kaleici eller Den gamle bydel - navnet betyder "fort" eller "fæstning".  Her er ikke god plads og Mermerli er nok mest for voksne. Kom tidligt, hvis du vil finde plads til dit håndklæde. Det koster et lille gebyr, at bruge denne strand. Billig flybillet til Antalya? Den finder du her!

Andre strande i og ved Antalya


En anden lille strand i selve Antalya by er Adalar, som ligger i Karaalioglu-parken i Antalya. Også en strand mest for voksne og med begrænset plads. Men flotte omgivelser! Phaselisstranden og de andre gode strande i og ved Kemer ligger faktisk ikke mere end en time vest for Antalya - perfekt for en dagstur. Hist og her langs kysten ligger også små strande eller egentlig terrassestrande, dvs terrasser med adgang til vandet via trapper. Nogle af dem hedder Bilem, Inciralti, Erendal og Erenkus.