Her
får du svar på dine spørgsmål om rejsen!
På denne side har vi
samlet de spørgsmål, som vores salgsafdeling oftest besvarer. Her er også nogle
nyttige links med mere uddybende svar. Skulle du alligevel ikke finde svar på
dit spørgsmål, så kontakt os her. God rejse!
Jeg har ikke modtaget min
billet, selvom jeg har betalt for min rejse?
Der kan være forsinkelse i udsendelsen af billetter, og det kan derfor tage op
til to timer, før billetten lander i din indbakke. Hvis du ikke har modtaget
din billet inden for 2 (to) timer efter at du har bestilt din rejse, bedes du
kontakte vores salgsafdeling. Check også om billetten eventuelt er endt i dit
spamfilter.
Kan jeg få mit PNR/E-ticketnummer til min flyrejse?
Skal du rejse med Pegasus Airlines, SunExpress og Finnair skal du blot benytte
vores bookingnummer. Rejser du med Norwegian, kan du fra 72 timer før afrejse
få oplyst dit PNR-nummer af vores salgsafdeling. Rejser du med SunExpress skal du checke ind online før
afrejse. Du kan checke ind tidligst 36 timer før afrejse her sunexpress.com/en/online-check-in
Kan jeg checke ind før afrejse?
Rejser du med Pegasus Airlines
eller Jettime skal du checke ind i lufthavnen. Rejser du med Norwegian er det
muligt at checke ind før afrejse ved hjælp af dit PNR-nummer. Vores
salgsafdeling oplyser gerne om dette, dog tidligst 72 timer før afrejse.
Rejser du med SunExpress
skal du checke ind før ankomst til lufthavnen. Er online check in ikke
foretaget inden afrejse, vil du blive opkrævet et gebyr på Euro 5.- pr. person. Download evt.
Sunexpress app på din telefon, så har du den også når du skal checke ind før hjemrejsen.
Hos nogle flyselskaber,
er det muligt at tilkøbe ekstra ydelser (sædereservation, ekstra bagage etc.) - læs mere her
Jeg skal flyve med Norwegian. Hvor meget bagage må jeg medbringe?
Alle vores passagerer på vores Norwegian-flyvninger rejser på Lowfare-billetter.
Disse billetter inkluderer ét stk håndbagage under sædet (30x20x38). Ønsker du
at opgradere til en anden billettype, kan du gøre dette på Norwegians
hjemmeside. Du kan også tilkøbe indskrevet bagage for DKK 250,- p.p. Kontakt vores salgsafdeling på tlf. 89 88 68 82 hvis du ønsker at tilkøbe
bagage.
Jeg kan ikke se på min billet hvornår min transferbus kører?
Transferbussen kører fra ankomstlufthavnen ca. 1 time efter at flyet er landet.
” Kun fly” gæster der har bestilt transfer, vil blive kørt til/fra vores lokale
kontor (gælder Alanya gæster), eller et centralt placeret hotel på
destinationen. Ca. 24 timer før din hjemrejse kan du finde afhentningstidspunktet
for hjemrejsen her: hjemrejse.mixxtravel.dk
Jeg kan ikke tilføje mit barns fødselsdato til mine passageroplysninger?
Du skal indtaste dine børns fødselsdata i samme rækkefølge som du indtastede
dem, da du søgte efter din rejse på vores hjemmeside. Hvis du f.eks. vil
bestille en rejse til to voksne og to børn, og du har indtastet et barn på fire
år og derefter et barn på 6 år, skal deres oplysninger også indtastes i denne rækkefølge
når du booker rejsen.
Har I guider på jeres destinationer?
Vi har skandinaviske guider på de fleste af vores destinationer, dog ikke i
Kusadasi, Cesme, Özdere, Bodrum, Istanbul, Rethymnon og på Cypern. Opholder du
dig på en destination uden guideservice, kan du altid komme i kontakt med en
guide eller vores lokale repræsentant på stedet pr. telefon. Telefonnummeret
finder du på din billet.
Fremsendes flybilletterne separat?
Vi sender ikke flybilletterne separat - dine flyoplysninger fremgår af din
billet. Du kan finde flere oplysninger om flyselskaberne her: mixxtravel.dk/rejser/fly-info Når du skal checke ind ilufthavnen, er det nok at fremvise dit pas.
Kan jeg beholde mit værelse under hele min ferie?
Værelset er tilgængeligt fra kl. 14:00 på ankomstdagen, og skal forlades
senest kl. 12:00 på afrejsedagen. Desværre er det ofte svært at få lov til at
blive på værelset ud over dette tidspunkt af hensyn til de gæster, der skal
overtage det. Du kan evt. selv lave en aftale med hotellet mod et gebyr, der
afregnes med hotellet på stedet. Evt. pension gælder kun indtil kl. 12.