Bæredygtig turisme i Tyrkiet - Mixx Travel
  • Min Rejse
  • En dygtig medarbejder ringer til dig 📞
    Navn
    Tlf:
    E-mail
    Dato
    Hvornår vil du ringes op?
    Ring mig op!
  • 89886882
 

Bæredygtig turisme i Tyrkiet - kig efter dette symbol


Den tyrkiske turistindustri er i gang med et stort projekt kaldet "The Sustainable Tourism Programme", som bedst kan oversættes til "Programmet for bæredygtig turisme". Man har sat mål for programmet og defineret de kriterier, der skal anvendes. Her er nogle eksempler:

  • Programmet vil tjene som grundlag for den certificering, som turistindustrien gennemfører i hele Tyrkiet.
  • Kriterierne fungerer som grundlæggende retningslinjer for virksomheder af alle størrelser, der ønsker at blive mere bæredygtige, og har til formål at sikre, at disse virksomheder bidrager til en bæredygtig vækst i turismen i Tyrkiet.
  • Kriterierne er med til at øge bevidstheden i det tyrkiske samfund, blandt besøgende, rejsende, turistindustrien og turistinvestorer om principper og praksis for bæredygtig turisme.
  • Kriterierne yder et væsentligt bidrag til, at Tyrkiet fuldt ud kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Paris-aftalen om klimaændringer og den europæiske Green Deal i forbindelse med bæredygtig turisme og forskellige miljømærker.

Du kan læse meget af baggrunden her på det tyrkiske turistministeriums hjemmeside tga.gov.tr.

Hårde krav - 42 forskellige kriterier


Mange af de hoteller, vi arbejder med hos Mixx Travel, er i gang med at blive certificeret. Nogle er kommet langt, andre er lige begyndt. Certificeringen foregår i 3 faser. Der er 42 kriterier, der skal opfyldes, lige fra hvordan man håndterer sit affald, hvordan man arbejder med sin energiforsyning, hvordan man behandler sine medarbejdere, hvilke materialer man bruger og ikke mindst, hvordan man behandler det lokale miljø. Når du har opfyldt 30% af de 42 kriterier, får du dit første grønne blad, ved 70% dit næste grønne blad og ved 100% det tredje og sidste. Så kravene er ret skrappe. Du kan læse om alle kriterier og betingelser for de forskellige stadier på det tyrkiske turistministeriums hjemmeside tga.gov.tr.

Kig efter disse symboler!


Når du vælger blandt alle vores hoteller i Tyrkiet, vil du oftere og oftere se disse symboler, hvor du kan se, hvor langt netop dette hotel er kommet med sit arbejde inden for bæredygtig turisme. Måske kan de give dig et ekstra argument for at vælge netop det hotel? Dine - og vores - valg har sammen indflydelse på den verden, vores børn skal vokse op i.