Vær opmærksom på, at Mixx
Travel ikke har guider i Bodrum. Vores guider kan kontaktes pr. telefon.
Royal Asarlik Beach Hotel er et godt hotel af høj
standard, beliggende med en fantastisk udsigt over Gümbet bugten. Her er god
plads til både børn og voksne, og uanset om tiden skal bruges ved poolen, på
stranden eller på opdagelse i byen, er alt lige inden for rækkevidde.
Hotellet byder på flere pools, privat strand og et SPA
center med hamam, sauna, jacuzzi, indendørs pool og fitnessrum. På stranden kan
du slappe af i solen, og hvis det bliver for kedeligt er der rig mulighed for
at prøve kræfter med div. vandsportsaktiviteter (mod betaling).
I spa-centret kan du slappe af og forkæle dig selv med
både tyrkisk bad, sauna, dampbad og jacuzzi, evt. efterfulgt af en dejlig
massage (alle behandlinger mod betaling). Både om dagen og om aftenen
arrangerer animationsteamet sjove aktiviteter, konkurrencer og underholdning
som f.eks. tyrkisk aften, cabaret og mini-disko for både store og små.
I mini-klubben kan alle børn i alderen 4-12 år møde nye
venner (her tales ikke skandinavisk). Her er også en legeplads.
Trådløst internet er tilgængeligt på hele hotellet. Vær
dog opmærksom på, at forbindelsen som regel er både langsom og ustabil, og at
det ikke er muligt at streame film og lign.