Vær opmærksom på, at Mixx Travel ikke har guider i Belek. Vores guider i Side og Alanya kan kontaktes pr. telefon.
Kaya Palazzo Golf Resort er et skønt 5 stjernet resort
hotel, som varmt kan anbefales til alle, der ønsker at tilbringe ferien i
luksuriøse omgivelser.
På hotellet findes et væld af faciliteter og aktiviteter
for både store og små. Her er flere pools, heraf en pool med 7 vandrutsjebaner og
en børnepool til de mindste børn. Skal du være aktiv under ferien, kan du
f.eks. træne i fitnessrummet, spille tennis, bordtennis og dart,
eller prøve kræfter med forskellige former for vandsportsaktiviteter på
stranden (mod betaling).
Derudover arrangerer hotellets animation team aktiviteter
og underholdning for både børn og voksne. I SPA centret kan du forkæle dig selv
med bl.a. hamam, sauna og massage (alle behandlinger mod betaling). Her finder
du også en indendørs pool, som er opvarmet i vintermånederne.
I miniklubben (her tales ikke skandinavisk) arrangerer
personalet sjove aktiviteter for alle børn i alderen 4-12 år. Her er også en
legeplads.
Trådløst internet er tilgængeligt overalt på
hotellet. Vær dog opmærksom på, at forbindelsen ofte er både langsom og ustabil,
og det er derfor ikke muligt streame film etc.