Vær opmærksom på, at vi i perioden 15. november - 15. marts har begrænset guideservice. Dette
betyder, at der ikke er en guide i lufthavnen ved ankomst og afrejse. Du kan
heller ikke forvente guideservice på hotellet. En skandinavisk/engelsktalende
vil være tilgængelig i nødsituationer på telf. +90 541 539 5000.
Crystal Palace Luxury Resort & Spa er et lækkert
resort hotel, beliggende lige ud til stranden i Colakli, ca. 12 km fra Side.
Her er ikke sparet på noget, og det er ikke uden grund, at hotellet er populært
blandt gæster fra hele verden.
Hotellet tilbyder et væld af faciliteter for alle
aldersgrupper, uanset om der skal være fart over feltet, eller om ferien skal
bruges på total afslapning og selvforkælelse. Ud over en stor pool, hvoraf et
separat afsnit er indrettet med vandrutsjebaner til børn og andre barnlige
sjæle, er det også muligt at spille tennis, minigolf, billard og bowling. Børn
i alderen 4-12 år kan møde nye venner i miniklubben (her tales ikke
skandinavisk), hvor der dagligt arrangeres sjove aktiviteter. I dagtimerne
arrangerer hotellets animation team aktiviteter og konkurrencer, og om aftenen sørger
de for underholdningen i hotellets eget amfiteater.
Hotellet har sit eget spa center, som tilbyder hamam,
sauna, saltrum og meget mere. Når sulten eller tørsten melder sig, er der rig
mulighed for at få noget at spise eller drikke. Man spiser godt i den store
buffetrestaurant, og her er også flere A’la carte restauranter.
Trådløst internet er tilgængeligt overalt på
hotellet. Vær dog opmærksom på, at forbindelsen ofte er både meget langsom og
ustabil, og at det er ikke muligt streame film etc.