Club Sidar er
et godt og meget populært lejlighedshotel med mange stamgæster, og en god, central
beliggenhed. Her bor du kun ca. 250 m fra Kleopatra Stranden og tæt på Alanyas
livlige centrum og det store udvalg af restauranter, barer og butikker.
Komplekset
består af 3 bygninger, som er bygget op omkring det store poolområde. Her er en
god solterrasse med pool, en separat pool med 2 vandrutsjebaner (åben kl. 11-12
og kl. 15-16) og en børnepool for de mindste børn. Hotellet byder også på en
opvarmet, indendørs pool. Derudover er her en SPA-afdeling med bl.a. tyrkisk
bad og mulighed for massage (mod betaling), et minimarked og et konferencerum. I
slutningen af april 2024 åbner hotellets helt nye fitnessrum, som er beliggende
på 8. etage, med en fantastisk udsigt over byen.
Alle
lejlighederne er indrettet med et lille te-køkken, som giver friheden til selv
at tilberede lette måltider, når sulten melder sig. Det er naturligvis også
muligt at købe gode retter i hotellets populære restaurant. Når mørket falder
på, kan du nyde en farvestrålende drink i pool baren.
Trådløst internet
mod betaling er tilgængeligt i lobbyen, ved poolområdet og i lejlighederne. Vær
dog opmærksom på, at forbindelsen som regel er både ustabil og langsom, og at
det ikke er muligt at streame film etc.
Hotellet
arrangerer lejlighedsvis aftenunderholdning – deltagelse er mod betaling.
Støj fra nærliggende skole vil forekomme i
dagtimerne.
Hotellet er velegnet for bevægelseshæmmede, og
har bl.a. en lift i poolen. Vær dog opmærksom på, at badeværelserne ikke har
specielle faciliteter til kørestolsbrugere.