Ayia Napa Rejseguide - Mixx Travel
  • Min Rejse
  • En dygtig medarbejder ringer til dig 📞
    Navn
    Tlf:
    E-mail
    Dato
    Hvornår vil du ringes op?
    Ring mig op!
  • 89886882

 
 I Ayia Napa er der noget for enhver smag: børnevenlige strande, shopping, charmerende restauranter og en bred vifte af diskoteker, natklubber og barer. Ayia Napa er måske først og fremmest kendt for sine smukke strande og sprudlende natteliv, men her er meget mere at opdage. Besøg et middelalderkloster, Thalassa-museet eller gå en tur i den smukke Cape Greko Nationalpark. Vil du opleve andre dele af Cypern, er Ayia Napa det perfekte udgangspunkt.

Strande
Ayia Napa har nogle af Middelhavets absolut fineste strande. Ved Nissi Beach samles soldyrkere i alle aldre for at nyde det hvide sand og turkise vand. Strandbarerne spiller musik, og der er mange muligheder for at prøve forskellige vandsportsgrene. Populære Grecian Bay er flere kilometer lang og er tættest på centrum. Stranden har hvidt sand, krystalklart vand og er lavvandet. Makronissos består faktisk af flere strande placeret i hver bugt. Denne strand er lidt mere stille og er velegnet til alle, der vil prøve dykning, snorkling eller vandski. Hvis du foretrækker fart og spænding, ligger vandlandet Waterworld lige uden for Ayia Napa.

Shopping
Hvis shopping er på dagsordenen, er der rig mulighed for at købe souvenirs i Ayia Napa. Her er også butikker med sko, tøj og smykker. For et større udvalg anbefaler vi en tur til Nicosia eller Larnaca, her finder du hyggelige shoppinggader og større shoppingcentre. Gå ikke glip af at prøve en lokalt produceret vin eller den lokale halloumi-ost.

Restauranter og underholdning
Ayia Napa har en bred vifte af restauranter, barer og diskoteker. I centrum, på Nissi Avenue og i havnen er der mange restauranter med både cypriotisk mad og internationalt køkken. Festglade unge tager til bargaden i havnen om aftenen og om natten for at besøge de mange barer og diskoteker, der har åbent til de små timer. Enhver, der kan lide vandreture og smuk natur, bør besøge Cape Greco. Der er også attraktioner såsom Havhulerne, Ayioi Anargyroi-kapellet og Kærlighedens Bro.

Se aktuelle tilbud til Ayia Napa

Fakta om Ayia Napa
 
Flyvetid: Fra Kastrup tager det cirka 3 timer og 30 minutter at flyve til Cypern.

Transfer: Fra lufthavnen i Larnaca kan du regne med cirka 45 minutter til en time afhængig af trafik.

Pas og visum: Danske statsborgere behøver ikke visum til Cypern. For mere information henviser vi til Cyperns ambassade.

Tidsforskel: Dansk tid + 1 time.

Telefon: Tast +357 for at ringe til et telefonnummer på Kreta. For at ringe til Danmark skal du taste +45 før nummeret.

Vaccinationer: Almindelige vaccinationer til turistrejser til Middelhavsområdet, ingen særlige vaccinationskrav. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål.

Indbyggere: Ayia Napa har omkring 3.000 indbyggere. Men om sommeren mange mange flere!

Restaurantpriser: Gennemsnitsprisen for en 2-retters middag er omkring DKK 150 pr. person. En øl koster omkring 30 DKK.

Priser i butik: 1 liter vand omkring 5 dkk, et hvidt brød omkring 10 DKK, en pose chips 200 gram omkring 6 DKK

Strande: Ayia Napa har flere populære strande med blødt sand og krystalklart vand. Her er der mange børnevenlige strande og adskillige vandsportsaktiviteter at prøve. Nissi Beach, Sandy Bay og Makronissos er tre populære strande.

Aftenaktiviteter: Ayia Napa har et meget stort udvalg af diskoteker, natklubber og barer.

Aktiviteter: Strandaktiviteter, vandsport, dykning, snorkling og vandreture.

Penge: Kreditkort fungerer godt næsten overalt. Hæveautomater og banker er tilgængelige, men hav
alligevel nogle kontanter i lommen til busbilletter, taxaer og mindre indkøb. Valutaen i den sydlige del af Cypern er euroen.

Godt at vide:
På Cypern skal du bruge en adapter til strømstikkene.

Helligdage 2024

Nytårsdag: 1. januar

Hellig Tre Konger: 6. januar

Nationaldag: 25. marts

Langfredag: 3. maj

Påske: 5.-6. maj

Arbejdernes internationale kampdag: 1. maj

Pinse: 23. juni

Jomfru Marias Himmelfart: 15. august

Ochi dag (Nej dag): 28. oktober

Jul: 25. December – 26. december


Vejret

Jan Feb Mar Apr Maj Jun
14°c 15°c 16°c 18°c 21°c 24°c
Jul Aug Sep Okt Nov Dec
27°c 28°c 26°c 22°c 18°c 15°c