I den smukke, grønne kystby ligger det populære Viking
Star Hotel & Spa. Her kan ferien nydes fra tidlig morgen til sen aften,
uanset om skal udforske den charmerende by, den smukke natur eller bare slappe
af. Det gode poolområde er et naturligt samlingspunkt for hotellets gæster både
om dagen og ved aftenstide.
Poolområdet byder på pool, børnepool og solterrasse med
pool- og snackbar. Det er også ved poolområdet at hotellets animationteam
arrangerer aktiveteter i dagstimerne. Også om aftenen er her en hyggelig
stemning med underholdning for alle og minidisco for børnene.
I Spa centret kan du slappe af ved den indendørs pool,
nyde en tur i tyrkisk bad og sauna samt vælge mellem et stort udvalg af
behandlinger for både krop og sjæl (alle behandlinger mod betaling). Her er
også en frisør, et lille udvalg af butikker, et fitnessrum og mulighed for at
spille dart, bordtennis og billard (mod betaling). For de mindste findes her en
international miniklub (her tales ikke skandinavisk).
Trådløst internet er tilgængeligt i lobbyen. Vær
opmærksom på, at forbindelsen er både ustabil og langsom og at det ikke er
muligt at streame film etc.