Vær opmærksom på, at Mixx Travel ikke har
guider i Belek. Vores guider i Side og Alanya kan kontaktes pr. telefon.
Titanic
Belek Deluxe er indbegrebet af et luksushotel. Her skal du bo, hvis du stiller
store krav til hotellet, ønsker at have adgang til et væld af aktiviteter og
faciliteter og sætter pris på at bo i naturskønne omgivelser.
Hotellet
ligger ved golf mekkaet Belek, der – udover de internationalt kendte golfbaner
– er kendt for den smukke natur, den skønne strand og de rolige omgivelser.
Titanic Belek Deluxe anbefales både til familier med børn og til par der ønsker
til at forkæle sig selv i lækre omgivelser. Her har du alt inden for
rækkevidde, og det er slet ikke sikkert at du har lyst til at forlade hotellet
under din ferie.
Her
finder du ikke mindre end 7 forskellige pools, heraf en udendørs saltvandspool,
2 indendørs pools, en ”Aqua pool” for voksne og større børn med 4
vandrutsjebaner. Her er naturligvis også pools for de mindste børn, heraf én
med vandrutsjebaner. I hotellets miniklub (her tales ikke skandinavisk)
arrangerer personalet sjove aktiviteter som f.eks. ansigtsmaling, mini disco og
forskellige shows, som børnene selv har mulighed for at deltage i. For de
voksne vil spa-centret nok være det store trækplaster: Tyrkisk bad, dampbad og
flere saunaer er alle faciliteter som hotellets gæster frit kan benytte. Ønsker
du at afslutte med en dejlig gang massage, at blive ”skrubbet” til den store
guldmedalje i det tyrkiske bad eller få sat håret, er dette muligt mod betaling.
Den
sværeste beslutning du bliver nødt til at tage er nok, hvor dagens næste måltid
skal indtages. Heldigvis er der mange muligheder for at holde formen ved lige:
2 fitnesscentre, 7 tennisbaner, basket- og beachvolley baner og daglige
aktiviteter som f.eks. danselektioner og vand-aerobic.
Trådløst
internet er tilgængeligt overalt på hotellet. Vær dog opmærksom på, at
internetforbindelsen kan være både langsom og ustabil, og at det sjældent er
muligt at streame film etc.