Side Alegria Hotel & Spa er et dejligt, 5 stjernet
voksen-hotel, beliggende kun 4 km fra den charmerende by Side og 200 m fra den
dejlige sandstrand. Her er plads til både afslapning i solen, og sjove timer
ved poolområdet.
Her er 2 pools: Én aktivitetspool med vandrutsjebaner, og
en pool til afslapning. Uanset hvor du vælger at tilbringe dagen, er der god
mulighed for at nyde solen på solterrassen. Stranden ligger kun en kort gåtur
fra hotellet, og her er der også mulighed for at prøve kræfter med forskellige
former for vandsportsaktiviteter (mod betaling). Hotellets animation team
sørger for underholdning og aktiviteter, både i dag- og aftentimerne.
I spa centret finder du hamam, jacuzzi, sauna, massage og
frisør (alle behandlinger mod betaling), et fitnessrum og en indendørs pool
(åben i vintermånederne).
Trådløst internet er tilgængeligt på hele hotellet. Vær
dog opmærksom på, at forbindelsen er både langsom og ustabil, og at det ikke er
muligt at streame film og lign.
Hotellet består af 3 bygninger: En hovedbygning og 2 annex-bygninger.
Alle faciliteter ligger i hovedbygningen, og bor du i én af annex-bygningerne
skal du krydse en vej, når du vil benytte hotellets faciliteter.