Royal Garden Beach
(tidligere Royal Garden Select & Suite) er et skønt 5 stjernet resort,
beliggende i Konakli, ca. 14 km fra Alanya. Hotellet anbefales til alle, der
ønsker at bo på et stort hotel med mange faciliteter og aktiviteter for både
børn og voksne.
Hotellet er ideelt
for alle vandhunde! Her er pools for alle aldersgrupper, og specielt området
med vandrutsjebaner bliver hurtigt et hit for børn og andre barnlige sjæle.
Foretrækker du sand og saltvand, er der direkte adgang til hotellets private
strand. Her kan du nyde solen på en liggestol, bade i Middelhavet og prøve
kræfter med alverdens former for vandsport.
I Spa centret kan
du forkæle dig selv, imens de mindste børn møder nye venner i miniklubben (her
tales ikke skandinavisk) eller på legepladsen. Skal formen holdes ved lige
under ferien, kan dette gøres i fitness rummet. Hotellets eget animation team
arrangerer aktiviteter og konkurrencer i dagtimerne og underholder med flotte
shows om aftenen.
Hotellet består af
to hovedbygninger og en sidebygning. Vær opmærksom på, at du skal over en
mindre vej for at komme fra sidebygningen til hovedbygningen.
Konakli er en mindre ferieby med et godt udvalg af
butikker og restauranter. Hvis du vil opleve den populære ferieby Alanya, kan
du nemt tage bussen hertil.
Gratis,
trådløst internet er tilgængeligt i lobbyen og i patisseriet, samt på hotellets
øvrige områder mod betaling. Vær dog opmærksom på, at forbindelsen ofte er både
meget langsom og ustabil, og at det er ikke muligt streame film etc.