Kirman Leodikya Resort er et dejligt 5 stjernet ultra All
Inclusive hotel, beliggende midt på stranden i Okurcalar. Her er god plads til
både børn og voksne, og specielt det store poolområde med bl.a. vandrutsjebaner
og børnepool bliver hurtigt et hit blandt alle vandhunde. Fra poolområdet er
der direkte adgang til hotellets private strand.
Om aftenen sørger animationteamet for underholdning i
amfiteatret for både børn og voksne, og i dagtimerne kan alle deltage i sjove
aktiviteter i og omkring poolen. Derudover
byder hotellet på faciliteter som biograf, fitnessrum og mulighed for
afslapning og forkælelse i SPA centret (mod betaling).
Måltiderne nydes i hotellets buffet
restaurant eller i en af hotellets tre A'la carte restauranter. Du finder
desuden flere forskellige barområder på hotellet, så der er rig mulighed for at
nyde en forfriskning i løbet af dagen.
Hotellet ligger i gåafstand til Okurcalar med butikker og
caféer, 33 km fra Alanya og 25 km fra den historiske by Side.
Trådløst internet er tilgængeligt overalt på hotellet.
Vær dog opmærksom på, at forbindelsen ofte er både meget langsom og ustabil, og
at det er ikke muligt streame film etc.