Galini Sea View er et skønt hotel for både børn og
voksne, beliggende ganske tæt på Agia Marina. Hotellet ligger på en bakkeskråning
med en smuk udsigt over havet, og har igennem flere år været meget populært
blandt skandinaviske gæster.
Her er gode faciliteter for hele familien, uanset alder. Ved
poolområdet er der god plads til både leg og badning, og til at nyde solen. Her
er en stor solterrasse og en fantastisk udsigt over havet. For at komme til stranden,
skal man blot tage elevatoren fra poolområdet og gå ca. 200 m. Her kan du frit
benytte solsenge og parasoller.
Der er rig mulighed for selvforkælelse i hotellets SPA
center. Her er både sauna, hamam, et fitnessrum og indendørs pool. SPA centret
tilbyder også forskellige behandlinger (mod betaling).
Opholdet er med All Inclusive, så det er slet ikke nødvendigt
at bevæge sig uden for hotellet når sulten og tørsten melder sig. Skulle man
alligevel få lyst til at udforske området kan man spadsere til Agia Marina,
eller tage en lokal bus eller taxa til Chania.
Hotellet er beliggende i et kuperet terræn, og her er
mange trapper. Adgang til stranden via elevator.
Trådløst internet er tilgængeligt i lobbyen og på
værelserne. Vær dog opmærksom på, at forbindelsen som regel er både langsom og
ustabil, og at det ikke er muligt at streame film og lign.