Vær opmærksom på, at vi ikke har guider i Antalya.
Vores guider i Side og Alanya kan kontaktes pr. telefon.
Fiore Garden Suites Hotel er et charmerende boutiquehotel
som ligger i Antalyas gamle bydel, Kaleiçi. Hotellet ligger i en traditionel
osmannisk bygning fra 1800-tallet, som er nænsomt renoveret, med respekt for
den oprindelige arkitektur. De charmerende værelser er elegant indrettede, og ingen
værelser er ens.
I den fredfyldte indergård på søsterhotellet Alp Pasa Hotel kan du tage en
dukkert i den lille pool, og nyde en drink i skyggen under træerne. Her er også
en inden- og udendørs restaurant som serverer dejlige måltider i et charmerende
miljø. Du vælger selv, om dit ophold skal være inkl. morgenmad eller
halvpension.
Vær opmærksom på, at der ikke er reception på Fiore
Garden Suites Hotel, og at indcheckning foregår på Alp Pasa Hotel. Nogle
faciliteter, såsom restaurant og bar, findes på Alp Pasa Hotel som ligger ved
siden af Fiore Garden Suites Hotel.
Vær opmærksom på,
at gaderne i området er små og kringlede, og at busser og biler ikke kan køre
helt til hotellet. Støj fra omkringliggende barer og restauranter kan virke
forstyrrende.
Trådløst internet
er tilgængeligt på hotellets fællesområder. Vær dog opmærksom på, at
forbindelsen er både langsom og ustabil, og at det ikke er muligt at streame
film og lign.