Elite Luxury Suite & Spa Hotel Tyrkiet Antalya-området Alanya
En dygtig medarbejder ringer til dig 📞
Navn
Tlf:
E-mail
Hvornår vil du ringes op?
Ring
89886882
Kort

Elite Luxury Suite & Spa Hotel

Tyrkiet / Antalya-området
Konaklı, 301. Sk. No 15, 07491 Alanya/Antalya
Vis på kort

Elite Luxury Suite & Spa Hotel

Søg pris og ledighed
Info
Pool - Børnepool - vandrutsjebaner - Bar - Restaurant - Gratis internet
Privat strand 700 m - Alanya centrum 8 km - Konakli 2 km 
Hotellet

Elite Luxury Suite & Spa Hotel er et dejligt 5 stjernet hotel beliggende på en bjergskråning ca. 8 km fra Alanya centrum. Hotellet er ideelt for både par og familier med børn, der gerne vil bo i lækre omgivelser med gode faciliteter, men samtidig også gerne vil have friheden til selv at lave mad. Hotellet fremstår nyt og indbydende, og her er gode faciliteter for både børn og voksne.

 

Ved poolområdet findes pools for både store og små og en separat pool med 3 vandrutsjebaner, som er åbne et par timer hver formiddag og eftermiddag. Vil du hellere tilbringe dagen på stranden kommer du let hertil med shuttlebussen der kører til hotellets egen Beach Club flere gange dagligt.

 

Trænger du til lidt selvforkælelse tilbyder hotellet et spa-center med tyrkisk bad, sauna, indendørs pool og massage (alle behandlinger mod betaling). Hotellet arrangerer jævnligt aktiviteter og underholdning for både børn og voksne i højsæsonen. Skal du holde formen ved lige, selvom du er på ferie, tilbyder hotellet både et fitnessrum og tennis- og squashbaner (ketcher og bolde kan lejes). Alle børn i alderen 4-12 år kan frit benytte miniklubben (her tales ikke skandinavisk) hvor der også er en legeplads.

 

Konakli er en mindre ferieby med et godt udvalg af butikker og restauranter, som ligger ca. 2 km fra hotellet. Hvis du vil opleve den populære ferieby Alanya, kan du nemt tage bussen dertil (busstop ca. 500 m fra hotellet).

 

Trådløst internet er tilgængeligt på hele hotellet. Vær dog opmærksom på, at forbindelsen som regel er både ustabil langsom, og at det ikke er muligt at streame film etc.

 

Værelserne

Standardværelse

Elegant indrettede værelser til 2 personer, med mulighed for en opredning. Alle værelser indeholder en dobbeltseng, TV, telefon, aircondition, minikøleskab, sikkerhedsboks (mod betaling) og balkon. Badeværelse med brusekabine, toilet, telefon og hårtørrer. Vær opmærksom på, at økonomiværelser ikke har balkon!

 

 

Deluxe Suite

Elegant indrettede værelser til 2 voksne og 2 børn. Alle værelser indeholder et soveværelse med en dobbeltseng eller 2 enkeltsenge samt et opholdsrum med sovesofa. Derudover indeholder værelset TV, telefon, aircondition, minikøleskab, sikkerhedsboks (mod betaling) og balkon. Badeværelse med brusekabine, toilet og hårtørrer. Vær opmærksom på, at værelserne er adskilt af en glas-skydedør.

 

 

Premium Suite

Elegant indrettede værelser til 4 personer samt mulighed for en opredning. Alle værelser indeholder to soveværelser med en dobbeltseng eller 2 enkeltsenge i hvert værelse samt et opholdsrum med sovesofa. Derudover indeholder værelset TV, telefon, aircondition, minikøleskab, sikkerhedsboks (mod betaling) og balkon. Badeværelse med brusekabine, toilet og hårtørrer. Vær opmærksom på, at værelserne er adskilt af glas-skydedøre.

 

Mad & Drikke
Morgenmad eller halvpension (Morgen- og aftensmad ekskl. drikkevarer)


Udendørs restauranter, barer, swimmingpools, Beach Bar og andre aktiviteter kan være lukket i lavsæsonen. 
Åbningstiderne kan ændres, uden at Mixx Travel informeres herom.

Udvalget af underholdning, aktiviteter etc. vil være begrænset uden for højsæsonen.

 

Ekstra ydelser


Leje af sikkerhedsboks:             Ca. 2 Euro pr. dag, som betales direkte til hotellet.

 

Vær opmærksom på, at priserne er vejledende, og kan ændres uden at Mixx Travel informeres.

Elite Luxury Suite & Spa Hotel Billeder og video

Fra-pris
Gå til billigste afrejsedato
MailingTitle

MailingContent

MailingName
MailingSurName
Mail
OK

Email sendt

Noget gik galt! Check venligst adressen.

E-mail kunne ikke sendes