Club Dizalya er et dejligt 4 stjernet hotel beliggende ca.
2 km fra Konakli og 12 km fra Alanya. Hotellet består af en hovedbygning og flere mindre ”villa-bygninger”,
og overalt på hotellet er man omgivet af smukke blomster, høje palmetræer og frodige
buske. Her er både plads til både afslapning i rolige omgivelser og sjove timer
ved poolen og stranden.
Hotellet råder over to pools, heraf en med to vandrutsjebaner,
og 2 børnepools. Fra hotelområdet er der direkte adgang til stranden hvor der,
ud over solsenge og liggestole i sandet, også er en stor badebro.
Club Dizalya har faciliteter
for både børn og voksne: De 4-12 årige kan møde nye venner i miniklubben (her
tales ikke skandinavisk) eller have det sjovt på legepladsen, og de voksne kan
forkæle sig selv i Spa centret, som både tilbyder hamam, sauna og massage (mod
betaling). Her er også et fitnessrum. Hotellets animation team arrangerer
jævnligt aktiviteter og underholdning for både store og små i både dag- og
aftentimerne.
Trådløst internet er tilgængeligt på hele hotellet. Vær
dog opmærksom på, at forbindelsen som regel er både ustabil og langsom, og at
det ikke er muligt at streame film etc.