Antique Roman Palace ligger i Oba området, ca. 3 km øst
for Alanya centrum. Hotellet er et godt valg for alle, der gerne vil bo tæt på
stranden, og tæt på Obas hyggelige byliv. Ved indretningen af hotellet er der
taget udgangspunkt i den gamle græske, romerske og osmanniske historie, og
dette gennemgående tema ses overalt på hotellet. Hotellet består af en
hovedbygning og en tilstødende annesbygning.
Ud over den private strand, som nås ved at krydse hovedvejen,
byder hotellet også på et mindre pool område med solterrasse, pool med vandrutsjebane
og en børnepool. I SPA centret finder du et tyrkisk bad samt sauna og mulighed
for massage (alle behandlinger mod betaling) og et fitness rum. Imens de voksne
forkæler sig selv, kan børnene hygge sig i miniklubben som er åben et par timer
hver formiddag og eftermiddag (4-12 år - her tales ikke skandinavisk). Hotellets
animation team arrangerer sjove aktiviteter og underholdning for hele familien
et par gange ugentligt i højsæsonen.
Trådløst internet er tilgængeligt på hele hotellet. Vær
dog opmærksom på, at forbindelsen er både langsom og ustabil, og at det ikke er
muligt at streame film etc.