• Pakke (Fly + Hotel)
Fra
Til
Afrejse
Vælg venligst
Dage
Vælg venligst
Voksen
Barn
Alanya



I Alanya har du strand, vand, shopping og natteliv lige indenfor rækkevidde.
Besøg for eksempel den imponerende Alanya Borg (Kale), som troner øverst på en 250 meter høj klippe lige uden for centrum. Her får du en skøn udsigt over hele bugten. Borgen danner også et godt udgangspunkt for en afslappet gåtur langs den smukke havn, og i de hyggelige restauranter kan du nyde de lokale retter. Du kan også vælge at gøre et kup i en af områdets mange butikker.

Strande og Vandland
Vest for Alanya's klippeborg ligger den tre kilometer lange sandstrand der bliver kaldt Kleopatrastranden, her kan du leje liggestole og parasoller. På den østlige side af borgen finder du Øst- Stranden, et børne- og ældrevenligt sted med med gode soppemuligheder i det lave vand for de mindste. Stranden er 8 kilometer lang, så der er plads til alle. Begge strande tilbyder rigeligt med muligheder for at dyrke forskellige vandsportsaktiviteter, for eksempel jetski, paragliding eller vandscooter.
Vil du i vandland, så sigt efter Aqua Park bag Kleopatra stranden i centrum af Alanya. Her er et overflødighedshorn af aktiviteter for både børn og voksne. Lige udenfor Alanya ligger også Water Planet, et lidt vildere sted for de modige. Du kan ovenikøbet vælge at bo på Hotel Water Planet, som ligger i tilknytning til vandlandet.

Shopping
Tyrkiet er kendt som et shoppingmekka, og Alanya er ingen undtagelse. Her finder du det meste: tasker, sko, jakker og tøj. Eller leder du efter guld, sølv, håndlavede tæpper, lokale krydderier eller te? Eller måske briller og solbriller? Det finder du til ca. halv pris af de danske.
Gå rundt i de små butikker i nærheden af havnen, eller brug en eftermiddag på Alanya's hovedstrøg. Husk også at besøge Alanya's store ugentlige markeder hvor du også kan finde alt hvad hjertet kan begære, og husk at det det betragtes som en venskabelig sport at prutte om priserne!

Restauranter og underholdning.
I dagtimerne står vores guider klar til at hjælpe dig med at booke udflugter til Alanya, eller måske en dag med afslapning eller fart og spænding på havet, hvor du kan nyde udsigten og det krystalklare vand.
Efter en dejlig dag i solen kan du spadsere ned til havnen, hvor du finder et bredt udvalg af restauranter. Du finder steder som serverer mad fra det berømte tyrkiske køkken, men også mange steder med mad af et mere europæisk tilsnit. Fælles for dem alle er det venlige og gæstfri personale.
Skal der ske noget efter aftensmaden, har byen et stort udvalg af barer, caféer og diskoteker. Om sommeren er Antalyas heftige natteliv en magnet for unge fra hele Europa, og du vil helt sikkert blive revet med af de dunkende rytmer.

 

Fakta om Alanya :
Flyvetid: Beregnet flyvetid fra København: 3 timer 35 min
Transfer: Fra lufthavnen i Antalya til det første hotel i Alanya tager det ca 2 timer (140 km), fra Gazipasa til det første hotel i Alanya ca. 40  min. (41 km). Transporten sker i bus med Mixx Travels skandinaviske guider eller med personale fra vores lokale samarbejdspartner. Det kan forekomme at der ikke er en guide med i bussen. I sådanne tilfælde gives der information til gæsterne i lufthavnen lige inden bussen kører mod destiantionen.
Pas og Visa: Danske statsborgere behøver ikke visum til Tyrkiet. Dog skal passet være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejsen. Er du statsborger i et andet land skal du kontakte den tyrkiske ambassade i København.Tlf 39 20 27 88
Tidsforskel: Dansk tid + 1 Time
Telefon: Ring +90 efterfulgt af det tyrkiske telefonnummer, vil du ringe til Sverige eller Danmark skal du ringe hhv. 0046 og 0045 efterfulgt telefonnumeret.
Vaccination: Der er ingen kendte krav om vaccination. Kontakt evt en læge eller vaccinationsklinik.
Beboere: Alanya har omkring 270.000 indbyggere som i løbet af sommeren stiger til omkring 600.000 indbyggere
Priser restaurant: Den gennemsnitlige pris for en to-retters middag er ca. 120 kr. pr person. En øl koster omkring 20 kr.
Priser i øvrigt: I butikken: 1 liter vand ca. 3 kr, dåse sodavand (33 cl) omkring 4 kr., hvidt brød ca. 2 kr., Chips 200g ca 12 kr.
Strande: Alanya har flere fine og lange sandstrande. Strandenes kvalitet varierer fra fint sand til sten. Øst kysten anbefales til familier med børn, da det er mest lavvandet.
Natteliv: Stort udvalg af barer, pubber, diskoteker og natklubber.
Aktiviteter: Vandland, vandsport, dykning, rafting, tennis, fodbold, etc.
Penge: Kreditkort betaling accepteres i et begrænset omfang mens pengeautomater (Bankomat) tager de mest gængse kort. Skal du veksle rede penge om til Tyrkiske Lira, anbefales det at bruge vekselkontorerne eller PTT (posthuset).   

Ramadan og helligdage 2017: Nytårsdag: 1. januar. Børnenes dag: 23. april. Arbejdernes dag: 1. maj. Atatürks mindedag samt ungdommens sportsdag: 19. maj. Den 27. maj begynder den muslimske fastemåned Ramadanen. I denne periode vil offentlige kontorer og banker have begrænsede åbningstider. Afslutningen på ramadanen markeres med 3 helligdage (25 -27. juni). Sejrens dag: 30. august.  Kurban Bayram (offerfesten): 1.-4. september. Republikkens dag: 28.-29. september.

 

Vejret:

Jan

16°c

Feb

14°c

Mar

16°c

Apr

21°c

Maj

25°c

Jun

28°c

Jul

30°c

Aug

33°c

Sep

30°c

Okt

26°c

Nov

22°c

Dec

18°c